Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mælkebøtten

Mælkebøtten er bygget i 1993, og er dermed en lidt ældre, men meget velholdt bygning. 

Den er bygget i L-form, og i den ene ende holder de to almenstuer til med ca 20 børn på hver stue. I den anden ende ligger de to specialstuer med plads til 6-7 børn. I midten er der en dejlig gymnastiksal og et rundt sanserum, også kaldet Snoezel-rummet. I gymnastiksalen holder vores fysioterapeuter til, hvor de har individuel træning med enkelte børn samt forskellige gymnastikhold. Når gymnastiksalen ikke er i brug kan alle stuer frit benytte den.

Der er separate garderober og badeværelser for almen og special børnehaven. Der er fælles køkken.

Mælkebøttens legeplads er opdelt i en lille legeplads primært til specialbørnehaven og en større til almenbørnehaven. Vi åbner lågerne og leger sammen, når det giver mening for børnene, og bruger begge legepladser når de er ledige. Legepladsen er kuperet og har masser af buske og træer. Det er en dejlig grøn oase i bybilledet.