Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Madpakker og kost

Vi har ikke frokostordning i specialbørnehaven, og det betyder dit barn selv skal have madpakke med.

Du må sende lige dét med, som du synes dit barn skal spise, der skal bare være nok til at dit barn er mæt hele dagen. Vi har micro-ovn på alle stuer, hvis dit barn kan lide at få lunet rester af aftensmaden. Dit barns voksne vil være opmærksomme på om der skal ændringer til i madpakken, og det afstemmer I løbende.

Hvis dit barn får flaske, grød eller mos har vi plads til at opbevare mad til nogle dage. Aftal det med barnets stue. 

De helt små børn eller børn på en særlig diæt sørger vi for får mad i de tidsintervaller I som forældre eller lægen foreskriver. 

De lidt større børn spiser typisk på samme tid som i andre vuggestuer og børnehaver, nemlig et let måltid kl. 9, frokost kl. 11, og igen et let måltid kl. 14. Vi tilbyder også morgenmad til de tidligst ankomne børn. Aftal det med dit barns stue.

De lette måltider kl. 9 og 14 kalder vi 'frugt'. Det er lidt forskelligt fra børnegruppe til børnegruppe hvordan det foregår, men typisk får barnet lidt fra madpakken, og så supplerer vi med lidt frugt, boller, knækbrød eller andet. Vi har en køkken-fe i hvert blad (afdeling af børnehaven) der sommetider bager til os.