Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Garderobe og tøj

Dit barn får en garderobeplads i gangen samt en kasse til skiftetøj på badeværelset.

I skiftetøjskassen skal der altid være mindst 2 sæt komplet skiftetøj, så vi kan hjælpe dit barn hvis tøjet bliver vådt eller meget snavset. Tjek kassen ugentligt, og sørg for at sende rent tøj med, hvis du får en pose med hjem med beskidt tøj. Børnehaven har ikke lånetøj.

Garderoben skal efterlades pæn hver dag, så der kan blive gjort rent. Vi gør meget ud af at lære barnet at holde styr på sine ting og hænge sit tøj op. Hjælp hver dag med at tjekke at overtøjet er klar til i morgen, hæng feks flyverfragten op og glat ærmer og ben ud, så det kan tørre, hvis du henter dit barn fra legepladsen.

Barnet skal altid have tøj i garderoben, der passer til årstiden.

Om vinteren er det:

  • flyverdragt,
  • hue,
  • vanter,
  • vinterstøvler
  • samt termogummistøvler med for.

 

Om foråret og efteråret er det:C

  • regntøj
  • termotøj
  • hue
  • vanter
  • gummistøvler
  • gode travesko / løbesko

 

Om sommeren er det:

  • en let jakke
  • regntøj
  • gummistøvler
  • gode travesko/ løbesko
  • kasket eller solhat
  • sandaler

 

Sørg for at der er navn i alt tøjet. Du kan skrive det med en tusch eller tekstilpen, eller du kan købe labels på nettet og klistre i. Vi gør vores allerbedste for at hjælpe dit barn med at holde styr på sit tøj, men der vil forsvinde en hue eller handske i ny eller næ. Vi har en kurv til glemt tøj, hvor du kan lede.